ET PORTRÆT AF GRANBOHUS - aflastningstilbud for børn med handicap
Livet som forældre til børn med handicap er et liv med særlige udfordringer. Det gælder både for dem med fysisk handicap og psykisk handicap.
En krævende hverdag – både på det praktiske og på det psykiske plan.
For at få familielivet til at hænge sammen, så opstår der hos mange et stort behov for aflastningstilbud. Men det kan også føles som et nederlag ved tanken om, at man ikke selv kan sørge for sit eget barn. En række forældre fortæller i filmen om deres erfaringer.
Filmen handler om familielivet og samspillet med et aflastningstilbud som Granbohus i Nordsjælland. Den viser, hvordan Granbohus kan give børn og unge et frirum, mens far og mor puster ud.
Fysisk handicap og psykisk handicap
På Granbohus finder børnene/de unge anderledes oplevelser og nye legekammerater. Derigennem opstår nye venskaber til andre børn/unge med fysisk handicap eller psykisk handicap. Kammeratskab, leg og trivsel er i centrum, når børnene og de unge mødes i grupper sammen med deres faste pædagoger på Granbohus.
DVDen indeholder også 11 korte informationsfilm om de forskellige tilbud på Granbohus, bl.a. autisme. Her får man et indblik i de ansattes pædagogiske overvejelser i forhold til den gruppe børn og unge, der har deres gang på Granbohus.
DVDen henvender sig til alle studerende, ansatte og pårørende, som har interesse for børn og unge med fysisk handicap og psykisk handicap.